86 22 22 99 vietz@vietz.dk

      Virksomhedens historie

      Vietz El-installation A/S blev startet i 1919 af Richard Vietz. Det er dermed en af de ældste installationsvirksomheder i Aarhus. Virksomheden havde dengang til huse i Faaborggade, Asrhus C.

      I 1946 overtog og videreførte Richards søn Poul Vietz virksomheden, efter sin fars død.

      I 1951 blev Vietz El-installation for alvor moderne! Den første bil blev købt, og i årene efter kommer flere til.

      Vietz El-installation bliver i 1988 omdannet til et aktieselskab.

      De friske kræfter skaber udvikling og i 1989 flytter virksomheden til Oktobervej i Aarhus V. hvor der er bedre rammer for den øgede aktivitet.

      Året efter opkøbes El-installatør Kresten Brogaard, og bliver en del af Vietz El-installation A/S.

      I 2005 er Vietz El-installation A/S igen på opkøb. I første omgang bliver firmaet Brøgger opkøbt, og pr. 1. januar 2006 bliver Guldager installation købt og integreret i virksomheden. Guldager installation var beliggende i Høegh Guldbergs Gade, Aarhus C. og var ejet og drevet af Poul Vagn Eskildsen, som fortsætter i Vietz El-installation efter opkøbet.

      Efter den vellykkede sammenlægning tæller Vietz El-installation A/S 25 medarbejdere, og virksomheden har mod på mere.

      I  2019 kunne Vietz El-installation A/S fejre 100 år i branchen. 

      I dag er det Poul Henning Vietz og Morten Vietz der ejer og driver Vietz El-installation A/S.