Energirenovering Århus kommune – flere projekter
Vi har vundet flere udbudssager hos Århus kommune, og har derfor stået for flere projekter med el- og belysning – både i forhold til udskiftning af gamle installationer og nyinstallation.
Århus Kommune har for nyligt fået en ekstraordinær anlægsbevilling til forbedring af kommunens bygninger. Her har Vietz El-installation især været behjælpelig med udskiftning af lyskilder til LED-belysning. Det største formål med den ekstra bevilling er de store el-besparelser, som kommunen vil opnå i fremtiden, der naturligt følger med energioptimeringsprojekter – specielt når det drejer sig om belysningsudskiftning til LED.
1) Tranbjerg Lokalcenter
Her har vores autoriserede elektrikere udskiftet de gammeldags lysarmaturer til LED-armaturer fra Fagerhult, der er kendt for at udvikle innovative lyskilder, særligt egnet til erhvervslokaler og bygninger. Udskiftningen giver både bedre lys i lokalerne, og samtidig vil Lokalcenteret i Tranbjerg (og dermed kommunen) spare mange penge på el til belysning.
2) Brabrandhallen og Lystruphallen
Halbelysning har i dag flere regulativer i forhold til lysforholdene – og dem overholder vi. Det er selvfølgelig essentielt med et højt og ensartet lysniveau i sportshaller, idet der foregår mange ting på gulvet, der skal kunne ses i hele hallen. Vi udskiftede de gamle og svagtlysende armaturer til nye, energisparende LED-armaturer fra Solar Light, der er udviklet til at overholde de standarder og lyskrav, der findes i dag.
Har du behov for rådgivning om eller installation af lamper og LED belysning? Så kontakt os – det er helt uforpligtende at indhente et tilbud.
Kontakt os
Find os
Vietz El-installation A/S
Sommervej 8
8210 Aarhus V
CVR nr.: 12860609
vietz@vietz.dk
Tlf.: 86 22 22 99